tilbageknap

 

 

Lidt godt til maven.

4. Afsnit julebagværk desserter opskrifter samt Jule lækkerier

Webpermand's

  Bage & Madopskrifter m.v. ×=

 &  Egne opskrifter  & Opskrifter fra nær og fjern

Gem evt. Billede og tekst for den enkelte opskrift = link til tekstdokumentet Peg på billedet: Klik og Gem som på din comp 

¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤

4. Afsnit julebagværk desserter opskrifter samt Jule lækkerier

¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤

 Havregrynskager: ca. 50 stk.

1. kop melis (ca. 150 gr.), 1. kop mel (ca. 100 gr.), 1. Kop havregryn (ca. 75 gr.),

1. Stort æg, ½ tsk. frisk hjortetakssalt

Alle ingredienser blandes godt sammen til en fast masse og herefter sættes de på en smurt bageplade (eller evt. med bagepapir i stedet) i små klatter med teskeer. Bages herefter i en forvarmet ovn på ca. 190 grader i ca. 15 min. På midterste ribbe, og efter bagning tages kagerne straks af til afkøling før de kan lægges i en kagedåse.

¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤

Havregrynskugler:

250 gr. Havregryn - 250 gr. Melis - 100 gr. Smeltet smør - 50 gr. Kakao - 6 spsk. Stærk kaffe (frisklavet) - ½ spsk. Mandelessens eller romessens

Alle ingredienser blandes godt sammen til en fast masse og rulles i små kugler og rulles i kokosmel elle melis eller småkrymmel.

¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤

Klejner  50 stk.

Ingredienser: 1 dl Sukker - 50 g smør - 6 æggeblommer - 6 1/2 dl hvedemel - 1 dl piskefløde - revet skræl af 1 citron - 1 tsk. Kardemomme - olie til kogning

Rør smør og sukker blødt. Tilsæt æggeblommerne en ad gangen. Bland halvdelen af melet i. Tilsæt fløde, citronskræl og kardemomme. Rør resten af melet i, og ælt dejen godt. Lad den hvile i køleskab et par timer.

Rul dejen tyndt ud, og skær den i 3 cm brede stykker. Lav en ridse midt i hver kage. Tag den ene ende af kagen, og vrid den igennem hullet.

Kog klejnerne gyldenbrune i varm olie (180°). Lad dem dryppe af på køkkenrulle. Klejnerne er bedst, når de er lune.

Tip. Hav en særlig gryde med olie, og kog nye klejner til hver gang. Opbevar gryden med olie køligt mellem kogningerne.

Kilde: http://www.dansukker.com

OBS! Vær varsom og lad ikke børn komme tæt på imens du steger klejner i olie. Sørg for at gryden står sikkert på varmepladen.

¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤

Mandelmasse hjemmebagt (Konfekt) (Marcipan):

250 gr. Mel - 1 kg. Flormelis - 250 gr. Smeltet smør - 1 spsk. Mandels essens - 500 gr. Mandelmasse (marcipan) - 1 kop varm vand.

Ingredienserne blandes / æltes godt sammen. - Mel, smør, vand bages op i en gryde og stilles til afkøling. Der kommes herefter de øvrige Ingredienser i og der æltes godt. Stilles til afkøling og herefter kan økologiske farver tilsættes og dejen kan formes til forskellige stk. / former evt. med div. nødder m.v. på. Opbevares køligt.

Pastiller af marcipan.: ca. 35 stk.): 250 gr. Konfektmasse, -1 spsk. Presset appelsinsaft, - evt. økologisk Rød, gul, grøn frugtfarve i opdelte små portioner.

Marcipanmassen æltes til en smidig masse i en skål, smages til med appelsinsaften.

Rul massen til små kugler og pres dem flade med en gaffel der er dryppet i koldt vand så det er lettere. Pynt evt. med nødder eller andet pynt. Opbevares køligt.

¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤

Pebermynte-pastiller: 1.

Ingredienser: 250 g. sigtet flormelis 1 dl. vand 1 barneskefuld eddike 8 dråber pebermynteolie 

Pynt: små klatter af smeltede chokoladeknapper 

Fremgangsmåde: I en tykbundet gryde blander de florsukker, vand og eddike, og dette koger kraftigt i ca. 10 minutter, rør ofte. Så prøver du, om massen er kogt tilpas (tråd prøven).

Så hælder du sukkermassen op i en skål, der er penslet med olie, og heri kommer du pebermynteolie, der med en gaffel arbejdes ind i sukkermassen, der stadig er varm.

Når pebermynteolien er forsvundet, sætter du skålen over en gryde med kogende vand og rører heri, til massen bliver tyk. Prøv at sætte den op på bagepapir med 2 teskeer, som et par prøveklatter. Stivner de, er massen færdigkogt.

Når de små pebermyntepastiller er kolde og stivnede, kommer du en lille klat smeltet chokolade på hver.  Skal herefter stå til de er bleven faste i det før de lægges i opbevaringsdåse.

Pebermynte-pastiller: 2. Hurtige.

1-2 æggehvider – 250 gr. Flormelis, 1. skefuld vand, 1 lille spsk. Eddike, ca. 6-8 dråber Pebermynteolie / essens efter smag.

Flormelis tilsættes og røres godt sammen til en fast masse evt. m Rød, gul, grøn frugtfarve og rulles herefter i runde kugler, der sættes på bagepapir og trykkes flade med en gaffel. Pynt med smeltet chokolade - Skal herefter stå til de er bleven faste i det før de lægges i opbevaringsdåse.

 

¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤

Risengrød 

Ingredienser: 1 1/2 liter mælk - 160 gram grødris - 1/2 tsk. salt - Smør

Tilbehør 1 tsk. kanel - 2 spsk. Sukker - Smør 

Smør en tykbundet gryde med smør. Bring mælken i kog. Hæld risene i under omrøring.

Dæmp varmen og læg låg på gryden. Kog grøden ved svag varme i ca. 50 minutter, rør af og til i gryden.

Når risene er kogt, slukkes for varmen og grøden smages til med salt.

Serveres med en klat smør samt kanelsukker.

Drikkelse: Juleøl eller saft

¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤

Ris a la mande med kirsebærsovs 1. (4-6 personer) (Fra Hjerteforeningen. Tekst under flæskesteg opskrift)

Ingredienser: 1 dl grødris - 1 dl vand - 4 dl skummet -, mini- eller letmælk - 50 g mandler - ¼ tsk. salt - ½ stang vanilje - ½ dl florsukker. - 1dl piskefløde

Tilberedning: Kog risene op med vandet og lad det koge 4-5 min. Tilsæt mælken og rør konstant indtil det koger igen.

Brug evt. en træ palet som grydeske, da den kan nå store områder af bunden af gryden på en gang. Tilsæt salt, læg låg på.

Pak gryden ind i et viskestykke eller håndklæde og pak den derefter ind i en eller flere dyner.

Med denne gammeldags ”høkassemetode” er grøden færdig efter en time - helt uden at være brændt på og uden at man behøver at røre mere i den.

Lad grøden køle af i en skål, når den er færdig.

Kog mandlerne op i lidt vand. Hæld vandet fra og smut mandlerne. Husk at tage én hel mandel fra, hvis der er mandelgave og hak resten groft.

Rør mandlerne i risengrøden sammen med marven af vanilje stangen og flormelis. Pisk fløden til skum og vend det i grøden. Smag evt. til med mere flormelis og kom evt. den hele mandel i.

Hæld risalamanden i en pæn skål og lad den trække et par timer i køleskabet, inden den skal spises. Kom herefter en hel mandel i. (Til den der finder mandlen og kan få en mandelgave.)

Pynt evt. med lidt mandelflager eller kandiserede violer inden servering.

Kirsebærsovs: 1 glas dessertkirsebær ca. 400 g evt. 25 g sukker - 2 tsk. kartoffelmel - ½ dl vand. Kom dessertkirsebærrene op i en gryde og tilsæt sukkeret, hvis kirsebærrene er for sure.

Udrør kartoffelmelet med vandet og rør det i kirsebærrene, men sørg for, at sovsen ikke koger op igen, for så bliver den ”lang”. Kom sovsen i en skål eller sovsekande og server den varm eller kold efter smag.

”Hjerte”-tip: Kog evt. et par hele kanelstænger med kirsebærrene, det giver en dejlig krydret smag til kirsebærsaucen.

Energi pr. person: 1500 kJ (560 kcal) Fordelt på: Protein 8 % Kulhydrat 63 % Fedt 29 % (12 g).

Hvis du vil tabe dig, kan du spise: En lille portion ris a la mande med kirsebærsovs.

    ¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤

Ris à l´amande 2.

Ingredienser: 125 g grødris - 1 l mælk - 2 vanilje stænger - 125 g smuttede hakkede mandler - 6 spsk. Sukker - 4 dl piskefløde  - Ris, mælk og flækkede vanilje stænger koges i en ved svag varme under låg i 40 min.

Vanilje stænger tages op, og grøden afkøles helt.

Grøden røres med sukker og mandler. Fløden piskes og vendes i.

Hæld risalamanden i en pæn skål og lad den trække et par timer i køleskabet, inden den skal spises. Kom herefter en hel mandel i. (Til den der finder mandlen og kan få en mandelgave.)

Opbevares i køleskab indtil servering.

 Kilde: www.dansukker.com

¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤

Ris à l'amande 3. (4 pers.): Julemærkehjemmenes opskrift

1 dl grødris, 1 del vand, 4 dl skummet - mini- el. letmælk, 50 gr. smuttede og groft hakket mandler, 1/4 tsk. salt, 1/2 stang vanilje, 1/2 dl. florsukker,

1 dl. Matilde creme.

Kog risene op med vandet, og lad det koge 4-5 min. Tilsæt mælken og rør konstant indtil det koger godt.

Tilsæt salt rør rundt og læg låg på. Pak gryden godt ind i dyner, og lad den stå minimum 1 time, gerne længere. Afkøl grøden og rør den med florsukker, hakkede mandler og kornene fra vanilje stangen. Til sidst vendes Matilde cremen i.

Hæld risalamanden i en pæn skål og lad den trække et par timer i køleskabet, inden den skal spises. Kom herefter en hel mandel i. (Til den der finder mandlen og kan få en mandelgave.)

Kirsebærsauce: 1 glas dessertkirsebær (ca. 400 g), evt. 25 gr. sukker, 2 tsk. kartoffelmel, 1/2 dl. vand

Kog dessertkirsebærrene op og tilsæt sukkeret hvis du synes. Rør en jævning af vand og kartoffelmel, tag gryden af varmen, og tilsæt jævningen under omrøring.

Velbekomme fra Julemærkehjemmene

www.facebook.com/pages/Julemaerkefonden/127178647715

¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤

Til start siden Opskrifter Indhold                                                           Til 5. AFSNIT Drikkelse 

 

Redigeret og skrevet af: Per Christensen - 2014

Finder du opskrifter med copyright her? Send da webmaster besked herom og opskriften fjernes snarest muligt.

 

 

Hilsen fra P.C. Webmaster

 

Læs betingelser for brug af Jul-pcsjov.dk og indhold.

 

tilbageknap

     30. juni 2016 01:08  

 Per Christensen / jul-pcsjov.dk Grundlagt 3.2-2015  

 Hosted By: One.Com